Omsæt din viden til en fagbog
Mange af Bogskriveriets kunder sidder inde med en stor og ofte unik viden om deres fag. En bog giver rig mulighed for at dele ud af både viden og erfaringer til andre i dit fag. Måske vil du bare gerne dele disse med andre, måske vil du gerne bruge det at skrive en bog som en måde at etablere dig som ekspert inden for et bestemt område. Uanset hvad kan Bogskriveriet hjælpe dig med at strukturere din viden, så den bliver nemt tilgængelig for andre.
Dette gælder både, hvis bogen er skrevet til den brede befolkning, eller hvis der er tale om professionelt undervisningsmateriale til en meget specifik målgruppe. Måske er det en kombination af disse to. Kunsten at sælge blev oprindeligt skrevet, så forfatterne, Peter Hindkjær og Jens Hindkjær, kunne bruge den som undervisningsmateriale på deres salgskurser. Men resultatet blev så godt, at Børsens Forlag også valgte at sende den ud i boghandlen.
Gennem den presseomtale, der ofte er i forbindelse med bogens udgivelse, har vores kunder desuden mulighed for at etablere gode relationer til journalister på forskellige medier. Det betyder, at de længe efter kan blive ringet op af journalister, når der dukker nye historier op inden for bogens emne. De jo er eksperten, der har skrevet en bog om det. På den måde kan de slå deres navn fast som en kapacitet i de rigtige kredse.
Kunsten at sælge er et godt eksempel på en bog, som Bogskriveriet har været ghostwriter på.
Undervisningsbøger stiller store krav til forfatterens faglige viden og pædagogiske formåen, men bestemt også formidlingsevner. Arbejder du på et undervisningsforlag, har du måske prøvet at sidde med et manuskript, hvor stoffet ikke er skrevet så det rammer målgruppen. Sproget fungerer ikke, og der tages ikke de rette pædagogiske hensyn. I sådanne tilfælde kan Bogskriveriet hjælpe med at gennemskrive og redigere manuskriptet, så det både lever op til de formelle krav til undervisningsbogen og fanger målgruppen. Den seneste undervisningsbog, som Bogskriveriet har været ghostwriter på, er Det kommunikerende menneske, der udkom på Erhvervsskolernes Forlag i sommeren 2009.